Fairytale - om at finde eventyret i dig selv

Den krise, hele verden oplevede, da Corona-pandemien ramte os, har understreget behovet for at dyrke glæden og skønheden. Vi har fundet trøst i naturen og drømmene, og vi har fået øjnene op for de ting, der betyder noget. 

Skønheden i alt

“Vi har alle brug for skønhed i vores liv - om det er at få øje på mælkebøtten, der vokser ud af en sprække i asfalten, eller at kigge op og opdage en sommerfugl på himlen, ” fortæller Christine Hvelplund.

Hendes Fairytale-kollektion er dermed også en invitation til at bringe skønheden og eventyret ind i hverdagen.

Kollektionen er inspireret af Christine Hvelplunds barndomsminder om sommerfuglen, der med sin ynde, og nærmest dansende bevægelser flytter sig fra blomst til blomst, fra sted til sted, og glæder os med sin blotte tilstedeværelse.

Livets skrøbelighed og skønhed

Designeren har altid været draget af dette smukke, sårbare insekt, der lige nu er mere aktuelt end nogensinde før:   

“Sommerfuglen minder os om livets skrøbelighed og skønhed. Men også om at huske at lege, mens vi kan, “ forklarer Christine Hvelplund.

Med Fairytale-kollektionen giver designeren dig en lille bid af skønheden, eventyret og legen. Her finder du for eksempel en ring med flere små brillantbesatte sommerfugle i lystig leg - eller hvad med en lang kædeørering med tre små brillantbesatte sommerfugle, der sidder, som var de netop landet på en uendeligt smuk og funklende blomsterstængel?

Et stykke af evigheden

Sommerfuglen er forgængelig og lever ikke længe - måske er det derfor, den er så fascinerende? Men når den foreviges i et af Christine Hvelplunds dyrebare smykker, får man netop et lille stykke af evigheden med sig: Smykket bliver et smukt symbol og minde, der varer hele livet, og kan gå i arv fra generation til generation. 

Christine Hvelplund understreger:

“Vi har fået øjnene op for, at det er de nære ting, der betyder noget. Hellere spare op og købe det, vi virkelig ønsker os - fremfor at købe nyt og smide væk.”

Brug for at drømme

Med Fairytale-kollektionen kan du bære sommerfuglen tæt på dit hjerte i en fortryllende halskæde - eller blive mindet om magien ved at se en sommerfugl lande på din hånd, når du betragter en af de funklende brillantbesatte sommerfugleringe. 

Og vi har vel alle brug for at drømme lidt, har vi ikke?