Diamantens Historie

Når man køber en diamant, køber man en lille smule af evigheden. Diamanter er hårdt sammenpresset kul i perfekte gitre - essensen af det kostbare, ekstraordinære og fantastiske.

Diamanter er højst sandsynligt blevet til for en til tre milliarder år siden. Selve tilblivelsesprocessen har antageligvis taget ca. en milliard år. Kul har krystalliseret sig som diamanter der hvor varme- og trykforhold har været termodynamisk stabilt: Ca. 150-200 km under jordens overflade under intens varme (ca. 900-1.300° C) ved 45.000-60.000 atmosfærers tryk.

Som smykkesten har diamanter været værdsat af mange folkeslag de seneste 4.000 år. Kvinder har elsket dem, mænd er gået i krig for dem, og der er ingen grænse for al den mystik der er blevet tillagt de ædle sten. Kun diamanter af smykkekvalitet bedømmes imidlertid efter systemet med de fire C'er.

Carat er en enhed til vægtangivelse - 1 carat er 0.2 gram (200 mg). Carat kommer fra Carob (Johannesbrødtræ eller på latin Ceratonia siliqua) træets frø, der, når tørret, hver især vejer 0.2 gram. Ved hjælp af kernerne blev enheden carat fastlagt. "Carob" er så blevet til "carat" med tiden. Da store diamanter er betydeligt mere sjældne end små, stiger prisen som regel eksponentielt med diamantens vægt. Diamantens værdi afhænger imidlertid også af de tre andre C'er.

Color: Diamanten er mest kendt for at være farveløs, men fås faktisk i alle farver. De farveløse har historisk været de mest værdsatte og dermed kostbare. De fleste diamanter har enten et svagt gulligt eller brunligt skær. Siden 1990'erne har de meget sjældne, intenst, klart farvede diamanter indbragt astronomiske summer.

Diamanter får deres farver enten fra kemiske urenheder og/eller på grund af strukturelle defekter på atomart niveau. Da diamanterne blev til dybt under jordens overflade, var der også andre grundstoffer til stede udover kul. De andre stoffer har enten påvirket diamanten under dens vækst, eller "hægtet" sig på diamanten.

Sorte diamanter får deres farve fra jernoxidmineralerne hæmatit og magnetit samt grafit og jern. Da mange sorte diamanter er fyldte med urenheder, er de ekstra vanskelige at slibe. Den brune cognac farvede forårsages af tryk på diamantens krystalgitter og et lavt indhold af kvælstof (nitrogen).

Cut betyder slibning. For at frigøre diamanters indres skønhed, slibes stenene med facetter. Slibninger er et mere eller mindre systematisk arrangement af facetter, som tilsammen ændrer stens oprindelige form og udseende. Adskillige faktorer tages med i betragtning når en slibning vælges til en specifik diamant: Stenens egen oprindelige form og størrelse, fejl (uklarheder og indeslutninger, se det fjerde C: Clarity), ønsket om og forsøget på at bevare en så stor andel af vægten (se det første C: Carat) som muligt, at man tilstræber at frembringe slibningens perfekte proportioner og endelig herskende moder - hvilke slibninger, der er mest populære på det givne tidspunkt.

En slibning kan for eksempel være rund, oval, hjerte-, pære- eller dråbeformet, aflang og spids, firkantet eller trekantet. Den runde slibning kaldes en brillant. Op mod 80-90 % af alle diamanter af smykkekvalitet bliver brillantslebet. Derfor er brillanten også den mest kendte slibning.

Clarity betyder diamantens indre renhed/klarhed. Jo renere diamant, jo mere er den værd. En diamants renhed bedømmes under en lup eller et mikroskop, der forstørrer ti gange. Jo renere diamant, jo mere er den værd. Selv ikke "erklærede" perfekte diamanter er faktisk helt uden indeslutninger. Men kan skyggerne ikke ses under ti gange forstørrelse, siges diamanten at være af perfekt ("F - Flawless" - fejlfri) klarhed.

COPYRIGHT © 2008-2010 CHRISTINE HVELPLUND – ALL RIGHTS RESERVED